MARIAGER MUSEUM

Købmandsbutikken

Her købes indgangsbilletten.

Købmandsbutikken er fra Skrødstrup lidt syd for Mariager, som den så ud i 1940'erne. Med kafferistere, dåser med margarine, børster, soda, blåt køkkengrej, Richs-albums og kaffe-erstatning. Der blev solgt både petroleum og syartikler, tobak og grydeskeer m.m. m.

Butikken blev etableret i 1935, og meget af inventaret daterer sig tilbage hertil. Den blev nedlagt i 1983 og senere af museets frivillige opbygget her i Den Gamle Købmandsgård.

I dag kan du købe hjemmestrikkede karklude, bolsjer, øreringe, julepynt, postkort, keramik samt bøger med lokalhistorisk indhold eller opskrifter m.m.

Butikken har hæftet om roserne i Rosenhaven.  Jubilæumshæftet fra museets 100 år dag med fortællingen om museets historie med op- og nedture kan købes her. Eller afhentes, hvis man er medlem af museet. Husk, et medlemskab koster kun 50 kr.